Film

Manuskripterne til vores film vil snart være at finde her!

Cykeldima fra Ukraine

Idéen til at lave film opstod da klassen (3.u på Aalborghus Gymnasium) fik til opgave at skulle underholde til den to gange ugentlige morgensamling (en pause på 15 min mellem første og anden undervisningsblok). Som klassen begyndte at overveje hvilken form for underholdning de ville lave til morgensamlingerne, fik gruppen en idé som gik ud på at lave et spoof på TV3's "Bikerjens i USA". Det satiriske spoof "Cykeldima fra Ukraine" laver sjov med dette program ved at lade den ukrainsk fødte Dima cykle på en alt for lille cykel til forskellige steder, hvor han møder mange mærkelige mennesker. De fleste af disse mennesker skræmmer enten Dima væk eller anklager ham for en eller anden obskur kriminalitet.

En psykedelisk dannelsesrejse gennem det danske landskab, og der er nok nærmere tale om regression end udvikling for den arme lille Dima.

Osnabrück on fire am Main

"Osnabrück on fire am main"-filmen er inspireret af "Casper og Mandrilaftalen". "Casper og Mandrilaftalen" bygger på at det at sige noget meget velformuleret og artikuleret, men komplet meningsløst er sjovt og det er denne idé Osnabrück forsøger at bygge videre på. Søger man mening i denne satiriske film skal man lede længe - for den findes ikke. Osnabrück er femogfyrre minutter lang og består af mange forskellige sketche. Showets vært er Niels, en noget sær vært som under showet laver mærkelige bevægelser og ikke altid stiller de nødvendige spørgsmål, men det er en del af charmen. Showet blev primært filmet i Jeppes stue, hvor spisebordet blev rigget til som værtsbord, og lægger man mærke til bordet under de forskellige sketche vil man opdage at nye ting og dekorationer er på bordet hver gang. Værten skifter desuden også tøj løbende og er på et tidspunkt iført en dækkeserviet som t-shirt. I programmet indgår karakterer som "Falskner Joe", en mand, som har opfundet sit eget klappesprog baseret på forskellige klappe-kombinationer, "Halfdan Stenmild" en mand som kan sige som alle dyr undtagen en hvidskimmel, "Hans Stavros" en deliristisk politimand, som er bange for broccoli med en hård kerne, "Saling-Suaq-Slashnikoq", en grøndlandsk åndemaner som forklarer en angakoqs undervisningsforløb og "Gilthoniel Mølbakke", en mand der har lavet en liste over ting der ikke er lavet af filt.

Det er plat meningsløs sort humor når det er bedst med et hav af karakterer som får selv Monty Pythons figurer til at stoppe op og tænke: "What did he just say?".

Reklamer

"Reklamer" er en antologi af korte reklamer lavet med det formål at lave sjov med moderne kommercielle indskud. Filmen er kun syv minutter lang og indeholder reklamerne "Techno-spilledåsen", "Growl-klaveret", "Terminator-scanneren" og "Ymer Breezer". Filmen blev vist til den sidste morgensamling, da Mocca Crew var 3.g'ere.

Reklamerne er så sorte at du bliver opslugt i deres humoristiske tomrum som et sort hul der opsluger alt.

Mark efter Mark

"Mark efter Mark" var et projekt som Mocca Crew lavede i billedkunst i 3.g. Det er en meditation over det komplekse drøm-virkeligheds-paradoks. Filmen udforsker dette paradoks ved at lave flere lag af virkelighed og/eller drøm som flettes ind i hinanden på en måde, som efterlader publikum usikre på, hvad der er virkelighed, og hvad der er drøm.

Et postmoderne eksperiment som udforsker filmmediets narrative muligheder.

Headbanging

Optaget mellem en øvegang i Høj bambus.

My name is Banger, Head banger