Prank Mails

Det er hverken pænt eller venligt gjort, men sjovt er det. Her kommer en række mails som vi har sendt til forskellige institutioner o.l. med særdeles spidsfindige spørgsmål. Det er ikke altid, at vi får svar, men når vi så gør er det sjovt. Vi har censureret navnet på personen, som svarrede.

Indhold


Til Svalbard med Havkajak

Den oprindelige Mail:

Hej Kilroy Travels.
Jeg ville høre om det er muligt at rejse til Svalbard igennem jeres rejseselskab? Jeg kunne også godt tænke mig at sejle i havkajak deroppe hvis det er muligt?

De bedste hilsner.

Knud Vangsø og familie.

Svaret:

Hej Knud,

Det kan vi desværre ikke være behjælpelige med.

Med venlig hilsen NN
KILROY travels

Dækker Alm. Brand Bank Ualmindelig Brand?

Den oprindelige Mail:

Forsikring - hvad dækker I?

Hej Alm. Brand Bank

Min familie på syv og jeg er meget interesserede i at få en indboforsikring hos jer. Jeg må dog indrømme at jeres navn skræmmer mig lidt da jeg gerne vil være dækket ind lige meget hvad der sker. Jeg er nervøs og meget ængstlig. Jeg er invalidepensionist, da jeg har en meget slem form for OCD som tvang mig til at opsige mit job som fliseskærer i Slagelse. Her havde jeg indtil for nylig alle mine forsikringer som en del af fagforbundets fordelsaftaler.

Men kort og godt så ville jeg jo gerne høre om jeres dækning. Når i hedder "Alm. Brand" betyder det så at I ikke dækker såfremt der opstår brand af en unaturlig årsag såsom:

- Meteornedslag
- Lyn
- Fonduerelateret brand (jeg skal nemlig understrege at vi spiser forfærdeligt meget ostefondue herhjemme)
- Pyroman
- Vulkanudbrud?

Vi glæder og meget til at høre fra jeg, og jeg især, da jeg som sagt lider af OCD og altid er meget ængstlig. Jeg vil gerne være dækket ind ligemeget hvad der nu kan finde på at ske. Jeg kan oplyse at vi bor i et rækkehus roligt villakvarter, hvis det ellers har nogen betydning.

De bedste hilsner.

Knud Vangsø og familie.

Svaret:

Hej Knud,

Vi dækker naturligvis brand som andre forsikringsselskaber, men der vil dog altid være nogle undtagelser. Disse undtagelser står skrevet i vores betingelser, som kan læses på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at ringe til os.



Med venlig hilsen

NN
Kundekonsulent
Alm. brand A/S

Frisk filet?

Den oprindelige Mail:

Hej Nr. Søby kød en gros.

Jeg står og er interesseret i en større ordre, og vil derunder høre hvad I har i ungt kød - gerne fersk filet.

Mvh

Knud Vangsø.

Svaret:

Hej Knud

Vi er selvfølgelig leveringsdygtige i alt kalve- og oksekød.

Jeg er lidt i tvivl hvad specifikt stykke kød du ønsker.

Vi har i kalvekød

Tykstegsfilet
Kort kalvefilet u/ slag
Lang Kalvefilet m/ slag
Mørbrad

Du kan evt. kontakte mig på 20169638.

M.v.h
NN
Nr. Søby KødEngros

Upassende sprogbrug i mobilapparat

Den oprindelige Mail:

Hej Nokia

Her i familien har vi lige gjort os en rigtig god inverstering skal jeg sige dig. Jeg har nemlig købt mig selv en brugt Nokia 3210 af min svoger. Jeg er meget stolt over at eje et sådant moderne kommunikationsapparat, men en ting, der slog mig var dog det, på det bedste, sjofle sprogbrug i telefonens menu.

jeg stødte adskillige gange på ordet "SMS", hvilket jo ligger sig meget tæt op af ordet "SM". Dette er et ganske stødende og uacceptabelt sprogbrug.

Jeg skal med det samme sige, at jeg i den sidste par år også følte mig dårligt til mode når jeg hørte mine børnebørn bruge ordet "SMS". Jeg syntes at det var alt for tidligt at de fik kendskab til sådanne perversiteter som ordet jo umiddelbart leder tanken overpå. Men nu ved jeg så hvor de har det fra; jer og måske også nogle af de andre mobiltelefonapparatproducenter. Jeg anbefaler derfor at i straks stopper med at bruge dette forfærdelige navn i alle jeres produkter. Det ville gavne hele verdenen, og det giver min kone mig fuldstændigt ret i.

med venlig hilsen

Knud Vangsø og familie

Svaret:

Der kommer nok aldrig et :-(

Portrætfotografier

Den oprindelige Mail:

Hej Lyck

Mit navn er Knud Vangsoe og jeg er tidligere pornostjerne. Jeg har bl.a. medvirket i en arktisk pornofilm (den blev ikke optaget på Nordpolen, men studiet var dekoreret så det lignede, desuden havde vi lånt pingviner fra København Zoo for at øge modaliteten), et par tyske kødfilm og en dansk pornofilm kaldet den "Kung Pow Porno Power". Grunden til at jeg kontakter dig er at jeg for 10 år siden stoppede en ellers glimrende karriere indenfor det pornografiske erhverv, men nu ønsker jeg at vende tilbage, da børnene er flyttet hjemmefra og konen har forladt mig. Jeg tænkte om du ikke kunne tage nogle pornografiske portræt/modelbilleder som jeg kunne sende rundt til forskellige filmselskaber. De indebærer nok at jeg må smide klunset, men har du noget imod det må du jo sige til. Det skal lige siges at jeg har en ekstrem lille svaber og jeg forventer at du kan billedermanipulere mine ædlere dele således at størrelsen øges.

Kan det lades at gøre og hvad kommer det til at koste?

Med venlig hilsen

Knud Vangsø og familie

Svaret:

Hej Knud

Det er ikke lige noget jeg laver, så du må prove en anden.


Venlig hilsen

Fotograf NN

Udgivelse af bog: Fra Kon til Kommerau

Den oprindelige Mail:

Hej Gyldendal

Jeg har skrevet den følgende bog, som jeg har vedhæftet. Jeg ville gerne have en vurdering af om I ville være interesserede i at udgive den. Jeg skal sige dig at jeg er ret så spændt, så brug ikke tid på at printe den ud. Send mig bare en midlertidig melding.

Jeg har mange andre bøger oppe i skorteærmet tillige.


Med Venlig Hilsen

Knud Vangsø og familie

Vedhæftet: Fra kon til Commerau (pdf)

Svaret:

Kære Knud Vangsø

Tak for tilsendelsen af Deres manuskript: Fra kon til Commerau.

Vi beklager at måtte meddele Dem, at Gyldendal desværre ikke kan påtage sig at udgive manuskriptet i bogform.

Manuskriptet følger vedlagt retur med tak, fordi vi fik mulighed for at overveje det.


Med venlig hilsen

NN
på vegne af Den Skønlitterære Redaktion